På hjørnet af Trekronergade og Carl Jacobsens Vej, i det populære “Forfatterkvarteret” er der nu mulighed for at åbne butik eller showroom.
Ejendommen, som kun et par år gammel har plads til 4 butikker i stueetagen. Det ledige lejemål på 107 m² er lyst og regulært med store vinduespartier og et fantastisk lysindfald. Rummet giver gode muligheder for udstilling, og kun fantasien sætter grænser for indretningen af lokalerne.
Ejendommen ligger tæt på København Syd Station og Metro, og med 3 timers gratis parkering i gaden, er det nemt tilgængeligt.
Ydermere har ejendommens unikke beliggenhed et kæmpe bagland i det store villakvarter, Sukkertoppen, HTX og store kontorer som Lundbeck og BIG lige om hjørnet.
Af gode naboer kan nævnes “Dessertcaféen Hyggenygge”, en børnefysioterapeut og en vippetekniker. På modsatte hjørne ligger Emmerys.
Lokalerne overtages nymalet og med et pænt pergogulv i trælook.
Der er mulighed for at leje opbevaringsplads i ejendommens kælder.